Jordrup spejdere

Jordrup spejdere

for alle fra 0 kl. og opefter

Samværsregler

RETNINGSLINJER FOR SAMVÆR M.M.

Ved Jordrup spejdere

Samvær

  • Som udgangspunkt er 1 leder ikke alene med 1 barn, hvor andre ikke kan se dem. Hvis barnet har behov for at være alene med en voksen fx ved skift af tøj, trøst etc., så gør vi det, som vi vurderer at barnet har behov for.
  • Når ledere sover med børn, er der mindst 2 ledere i samme rum / telt
  • I bade- og omklædningssituationer tilstræbes at der altid er mindst to ledere med hver gruppe af børn, eller at børnene bader/omklæder alene uden voksne, hvis det er muligt.

Sociale medier

  • Fotos af let påklædte børn (fx badning i skovsø, sæbeglidebane etc) må gerne lægges på en lukket facebookgruppe for forældre, hvis motivet er en gruppe børn på afstand, men ikke nærbilleder af ét eller få børn.

Samtale og information

  • Retningslinjer for samvær kan fraviges efter konkret vurdering i situationen. Når retningslinjer fraviges, drøftes det med andre ledere, og vi informerer forældre om hvad der er sket, og hvorfor.
  • Hvis børn har haft større følelsesmæssige reaktioner, informeres forældre.
  • Ved tvivl og uenighed taler vi højt om det, med hinanden.

Alkohol, sex og stoffer

  • På spejderture må ledere gerne nyde en øl, et glas vin etc. efter børnene er gået i seng, men aldrig mere end at man forsvarligt kan køre en bil.
  • Til spejder og på spejderture er seksuelt samkvem ikke tilladt, hverken mellem ledere, mellem spejdere eller mellem kærester.
  • Til spejder og på spejderture er euforiserende stoffer ikke tilladt.